Beboerne skal selv klippe hækken på begge sider. Hækkene ud mod gangstierne bør klippes i samme højde overalt. Hækkene mellem de enkelte haver kan variere i højde efter aftale med den relevante nabo, men bør ikke holdes højere end 180 cm. Hækkene bør være bredere forneden (max. 50 cm.) end for oven (max. 40 cm.) for at undgå, at de "tilter".
Hækkene ud mod gangstier og fællesarealer må ikke vokse ud over havens skel. Skellet er mange steder markeret af gule mursten. Hvis stenene mangler, skal der være 25 cm. til flisebelægningen på stierne. Ved nyplantning af hække skal man derfor være opmærksom på at plante hækken 25 cm. indenfor skel, dvs. 50 cm. fra flisebelægningen. Hækken skal klippes i hele højden og ikke kun forneden.
Tæthed opnås ved 2 årlige klipninger, der foretages første gang inden 1. juli og anden gang i slutningen af august. Jorden under hækken skal holdes løs og ukrudtsfri.
Gødskning af hækkens planter påhviler den enkelte beboer. Der skal gødskes med minimum 300 g nitrophoska (NPK-gødning) pr. 10 meter hæk pr. år, som skal tilføres af 2 omgange, henholdsvis ultimo marts og medio maj.
Hækplanter, som er syge, visne eller halvdøde, skal fjernes, ligesom der ikke bør vokse andre planter i hækken. Hvis hele eller dele af hækken skal udskiftes, kan der bestilles nye hækplanter på ejendomskontoret om efteråret.
1a)
Det er tilladt at etablere trævæg/hegn i en længde på op til 5.5 m. målt vinkelret fra husets facade, såfremt der kan opnås enighed med naboen derom.